top of page

Sa., 21. Nov.

|

NotFarAway - Kultur, Event og Kurser

Julemarked - weekenden d. 21. og 22. november Kl. 11-17

På vores gård NotFarAway afholder vi julemarked med spændende kunsthåndværk, smukke og sjove gaveartikler, lækre delikatesser og mulighed for at få lidt godt til ganen. Tag på juletur til Fjaltring, kom i julestemning og få købt lidt gaver. Besøg måske også det smukke vesterhav...

Julemarked - weekenden d. 21. og 22. november Kl. 11-17
Julemarked - weekenden d. 21. og 22. november Kl. 11-17

Tid & sted

21. Nov. 2020, 11:00 – 22. Nov. 2020, 17:00

NotFarAway - Kultur, Event og Kurser, Vestermøllevej 45, 7620 Lemvig, Danmark

Om eventet

Til julemarkedet oplever du unika kunsthåndværk indenfor maleri, akvarel, fotokunst, broderi, tekstil, filt, papir, keramik, beton, glas, træ, pil og skulpturer med drivtømmer. Kunsthåndværkerne kommer fra Vest, Øst- og Sønderjylland.

Du finder desuden mange sjove og smukke gaveartikler såsom julepynt, juleklip, julelys, vaser, mejsemad, gås og gris i siv og bordskånere i det smukkeste kork.

Få en spændende plante med hjem. Det kunne være Ardisia/julebær, Sølvpinje, Pernettya/Myrtekrukke eller Cuperus/Nilens papyrus. Oplev også den smukkeste dadelgren, der dog kun er til pynt.

Du finder lækre delikatesser: Lakrids fra Bagsværd, Sennep fra Svendborg, Æblegløgg og mjød fra Snoremark, Salt fra Himalaya, Gourmet fisk på dåse fra Grøndals og Vegansk Vingummi fra Wally and Whiz.

I vores lille café serverer vi æblegløgg, kaffe/the, hjemmebagte småkager og chokolade fra Sv. Michelsen. Eller hvad med en rullepølsemad fra slagteren i Vemb med julesennep fra Svendborg Sennepsfabrik eller en ostemad? Øl og vand kan købes.

Lene og Mie arbejder med pil, det kan du betragte mens du fletter din egen julestjerne til lyden af sød julemusik eller lytte til en julehistorie. Der skal hygges nu.

Der skulle nok være basis for at finde et par kalender-, advents- og julegaver, samt få en hyggelig stund på den gamle gård.

Vi overholder alle sundhedsmyndighedernes anbefalinger og er lidt strikse ift. adfærd og hygiejne. Vi overholder afstandskrav. Hvis det betyder lidt ventetid, tilbydes I en kop kaffe/the og varme i stuen. Ved ankomst skal der naturligvis sprittes af. Mundbind og plastikhandsker påføres. Således kan alle tingene berøres sikkert for alle. Dette kun for at vi kan passe på hinanden og glædes hen imod jul.

Del denne begivenhed

Ved tilmelding accepterer du Wix privatlivspolitik

https://da.wix.com/about/privacy

Følg

  • Facebook

Kontakt

+45 31 79 46 48

Adresse

Vestermøllevej 45
Fjaltring 7620

©2020 by Notfaraway

bottom of page